2011

Engang boede jeg over for en lejlighed, hvor en kvinde hver morgen, når jeg rullede persiennerne op kl. 7, også rullede sine persienner op og stod topløs i morgensolen, mens hun tog tøj på. Det var lidt som at være med i historien om David og Batseba, men jeg fik dog aldrig slået hendes mand ihjel. Hun var vist også for gammel til mig. Som hun stod der i morgensolen og solens stråler faldt på hendes halvnøgne krop, så var det lidt sværere at fokusere på solens stråler og glæde sig over dem..

Her på Amager er der ingen morgenudsigt til nøgne kvinder. Der er heller aldrig direkte sollys ind på mit værelse, da mit eneste vindue vender mod nord. Men nogle gange reflekterer solens lys ind på mig fra vinduerne på den anden side af gården. Som et spejl, på en måde en gåde. Jeg ser ikke solen, men mærker den alligevel inddirekte.

På årets sidste dag er det oplagt at kigge lidt tilbage på året der gik, og nævne hvad der har fyldt og glædet og sorget mig i årets løb. 2011 var året hvor jeg blev fuldtiddstuderende og jeg har nydt det. Det er skønt at have mere tid til fordybelse i teologi. Jeg studerer ikke fordi jeg ved hvad jeg vil, når jeg bliver færdig om ca 3 år, men fordi teologi bare er spændende. Gud, mennesket, og relationen imellem de to fascinerer mig. Det kan anskues fra så mange vinkler og der er så mange forskellige perspektiver og syn på, hvad Gud og mennesket er. Alle disse vinkler og perspektiver er meget konstruktive for min egen teologiske konstruktion og relation til Gud.

Der blev også tid til en skøn tur til smukke Wien sammen med tre venner og besøge en ven dernede, en dejlig tur til træfyldte Berlin med familien og for første gang Roskilde Festival. Nok ikke sidste gang jeg tager nogen af de tre steder hen.
Her i efteråret er jeg desuden begyndt at bede tidebønner tre morgener om ugen sammen med 8-10 andre her på Amager. Det er en dejlig start på dagen, jeg får set nogle dejlige mennesker, og får da i hvert fald bedt 3 dage om ugen så.

Min moster døde i maj, efter nogle måneders sygdom. Nu begynder folk i generationen over mig at dø. Det er jeg mildest talt ikke glad for. En påmindelse om, at sætte pris på familien og bruge tid med dem. Jeg besøgte min moster på sygehuset, nogle uger inden hun døde. Midt i hendes sygdom havde hun tid til at tænke på andre, og gav mig 200 kr. i forsinket fødselsdagsgave. Et trofast menneske, som gavmildt delte ud af tid og hjælp til dem, som havde brug for det. Næste morgen skulle hun igennem en undersøgelse eller noget behandling, og jeg havde virkelig ondt af hende da jeg tog afsted. Det må være noget af det værste og mest ensomme. At ligge alene på et sygehus natten før man skal videre i behandling af en livstruende sygdom.

Når jeg sådan sidder og kigger tilbage på et år, er det også oplagt, at prøve at finde nogle af Guds solstråler i de ting, der skete i året. Nogle gange kan jeg blive så distraheret af selve begivenhederne, deres smukke indpakning og indhold, at jeg helt glemmer, hvem det er, jeg kan takke for de gode ting, der sker. Dette er ikke stedet og tiden, til at diskutere Guds rolle i de onde ting, der sker i vores liv. Men det er sted og tid, i hvert fald for mig, til at takke Gud for de gode ting i årets løb, og takke for de gode minder året gav. Det kan virke som et stort spring, lige pludselig at skulle blande Gud ind i de ting, der sker i livet. Og indrømmet, det falder mig heller ikke naturligt. Men netop derfor er det et spring. Et spring i tro på, at Guds kærlighed skinner på mig, på os, også selvom jeg ikke kan mærke de varme stråler direkte, og mange forskellige ting kan stjæle mit fokus.

Godt nytår!