Bøger 2010

Oversigt over læste bøger i 2010. 29 blev det til. En del færre end sidste år. Primært fordi jeg ikke kører med tog til arbejde mere, og dermed forsvinder 40 minutters læsetid hver dag.

Eugene H. Peterson: God’s message for each day 2/6
– Uinspirende andagtsbog. Forstår ikke hvorfor jeg blev ved med at læse den i et helt år. Håbede der ville komme noget godt. Men nej.

Philip Yancey: Disappointment with God 5/6
– Ærlig, tankevækkende og velskrevet bog om de skuffelser, som kan opstå når Gud synes skjult, tavs og uretfærdig.

Aksel Haaning: Middelalderens naturfilosofi 4/6
– Velskrevet og interessant bog om synet på naturen 1100-1250.

Donald Miller: A million miles in a thousand years 5/6
-Dybest set en bog om at finde mening i livet igennem de historier, vi fortæller med vore liv. Tankevækkende og velskrevet, som Donald Miller altid er.

Ted Dekker: Bone man’s daughters 5/6
– Ted Dekker har igen skrevet en yderst fængende thriller. Få andre formår at skrive så hårde bøger med så bløde budskaber.

Rüdiger Safranski: Det onde 4/6
– Velskrevet og med masser af interessante tanker om bl.a. som ondskab og meningsløshed.

Owe Wikström: Med ikonen i lommen 4/6
– Interessante tanker om vor tids rejselystne rastløshed og om indre rejser fra tomhed til mystisk mørke.

Jakob Wolf: Jobs tårer 4/6
– Velskrevet og passioneret essay om Gud og det onde. Til tider nyskabende, til tider genbrugende. Til tider gode pointer, til tider knap så gode pointer.

Orhan Pamuk: Mit navn er rød 3/6
– Velskrevet krimihistorie med nyskabende fortællevinkler. Er dog for lang og kræver man har en stor interesse for osmannisk kunstmaling, for at holde interessen fangen.

John Romanides: The ancestral sin 4/6
– Østkirkelige perspektiver på skabelse, syndefald og gudsbilledlighed. Spændende nye vinkler.

Magnus Malm: I lammets tegn 5/6
– Mange spændende tanker om kirkens væsen og fremtid. Usædvanlig skarp.

Tom Wright: Surprised by hope 6/6
– Utrolig skarp og nødvendig bog, om hvordan det kristne håb både er om livet før døden og livet efter døden, en balance hhv konservative og liberale ikke altid har været gode til at opretholde.

Stanley J. Grenz: Renewing the center 5/6
– Glimrende historisk oversigt over evangelikalismens historie og forslag til hvordan den skal forholde sig den omgivende postmoderne kultur.

Roger E. Olson: How to be evangelical without being conservative 4/6
– Udmærket bog om hvordan det er muligt at være evangelikal kristen uden at være konservativ politisk, teologisk og socialt. Nogle af bogens emner er kun relevante i USA, mens andre også har relevans for en bredere geografisk læserskare.

Merold Westphal: Whose community? Which interpretation? 3/6
– Udmærket gennemgang af Gadamers hermeneutik. Mangler dog en større uddybning af hvad det betyder for kirke og fællesskab og teologi.

Per Petterson: Ud og stjæle heste 4/6
– Levende, gribende og smuk fortælling.

Terry D. Cooper: Sin, pride & self-acceptance 4/6
– Interessant bog i spændingsfeltet mellem psykologi og teologi. Hvad er menneskets grundproblem? Stolthed eller mangel på selvkærlighed? Eller en kombination?

Pär Lagerkvist: Aftonland 6/6
– Smuk, fuldendt og meget sigende digtsamling om længslen efter den Gud der føles langt borte og måske ikke er der, men alligevel har sat så tydelige aftryk i naturen.

John Steinbeck: Perlen 3/6
– Udmærket historie, om begæret efter rigdom og en bedre fremtid og hvordan begæret forandrer os.

Jakob Vølver: Jydens håndbog til overlevelse i København 4/6
– Okay underholdende og forholdsvis sandfærdig guide til københavnere og jyder og kbh.

Dale S. Kuehne: Sex and the iWorld 4/6
– Spændende tværfaglig bog om hvordan man kan nytænke relationer og sex i en hyperindividualistisk tid.

Ted Dekker & Erin Healy: Kiss 4/6
– Sædvanlig spændende thriller fra Dekker. Er det bedst at glemme fortiden?

N.T. Wright: Evil and the justice of God 4/6
– Kort og præcise tanker om ondskab og Gud, i N.T. Wrights sædvanlige blanding af grundighed, soliditet og nye perspektiver.

Peter Enns: Inspiration and incarnation 5/6
– Spændende tanker om forholdet mellem det gamle testamente og dens samtid, om det NT’s brug af GT og om bibelfortolkning i det hele taget.

Anne Lamott: Traveling mercies 2/6
– Refleksion over liv og tro, desværre ikke så relevant og rammende for mig.

Daniel Taylor: The myth of certainty 3/6
– Udmærket introduktion til hvordan man kan være en reflekterende kristen, uden at give efter for relativisme eller falsk sikkerhed.

Pär Lagerkvist: Det evige smil 4/6
– Velskrevet og smuk fortælling om menneskets søgen efter mening og Gud.

Tom Wright: Simply christian 5/6
– Fremragende introduktion til kristendommen. Velskrevet og simpel, og alligevel fuld af dybde og spraglende nye formuleringer.

M. I. McAllister: Urchin og stormfloden 4/6
– Sidste bind i Urchin-serien skuffer ikke. Drama og spænding, omend plottet ikke er helt så medrivende som tidligere bind.

4 kommentarer

Filed under Uden for kategori

4 responses to “Bøger 2010

  1. Tillykke med det forgangne bog-år! Sikke mange spændende titler…

    Jeg kan se du har læst 3 af Tom Wright – jeg kender ham mest af navn, men studser over så tæt han lægger sig op af C.S. Lewis, både emne- og titelmæssigt.

    Hvis du tilfældigvis også har læst Surprised by Joy, Mere Christianity og The Problem of Pain af Lewis, kunne du så overtales til at skrive en lille blogpost med forskelle og ligheder?

    Jeg er stor Lewis-fan og ud fra devicen ‘if it aint broken, don’t fix it’ må jeg gå ud fra at Wright har noget godt og nyt at tilføje, siden han kan score så højt på emner der allerede er skrevet så godt om?

  2. Tak Annie. Ja, der har faktisk været ret meget godt.
    Tom Wright (eller, N.T. Wright, som han egentlig hedder) er ret inspireret af C.S. Lewis.. som de fleste britiske teologer vel er. Udover det, så er han ret velformuleret og elsker at lege med sproget (på en god måde). Så bogtitlerne er ingen tilfældighed.
    Mht sammenligning, så har jeg kun læst Mere christianity af de tre du nævner. Wrights: Simply christian er meget det samme som den. Et forsøg på en gengivelse af kristendommen, som den er fælles mellem alle grene af kristendommen. Simply christian er også lidt apologetisk, som jeg husker Mere christianity var, dog vist ikke med helt de samme emner.

    Selvom Wright er præget af Lewis, så ser han også anderledes på nogle ting. Blandt andet har han blik for at kristendommen også skal kæmpe for social retfærdighed, (kan dog ik helt huske om Lewis nævner det) og kapitlerne om Jesus, Ånden, Bibelen og vores opgave i verden, er rigtig godt skrevet. Fri for reformatorisk eller karismatisk dogmatisme, men med et meget praktisk sigte. Vores opgave i verden er at være deltagere og medhjælpere i Guds genoprettelse af verden, som startede ved Jesu død og opstandelse, og som bliver endelig fuldendt, når Jesus kommer igen og Gud nyskaber og genopretter verden. Dertil er Ånden og Bibelen vores medhjælpere.

    Meget inspirerende. Synes du skal give dig i kast med Simply Christian og Surprised by joy (sidstnævnte handler specielt om det kristne håb, og om livet FØR døden..)

    Hvad af Lewis kan du anbefale?

  3. Du mener Surprised by Hope, ikke? 😉

    Jeg har faktisk ikke selv læst Surprised by Joy, men kan anbefale The Great Divorce (kort, surrealistisk novelle om en flok busturister fra helvede på éndagstur til himlen) og The Problem of Pain (som jeg ikke har læst til ende, men er glad for at ha stående på hylden). Jeg går ud fra du har læst the Screwtape Letters?

    Det lyder spændende med en opdatering og kontekstualisering af de temaer Lewis tog op.

  4. Ja, klart, lidt forvirrende med de navne. 🙂

    Sjovt med den store skilsmisse. Læste den for en del år siden, den gjorde ikke det store indtryk på mig. Men får den anbefalet af en del, som siger den er rigtig god. Så tror den skal læses igen.

    Screwtape letters gik jeg i stå i, og har aldrig fået læst færdig.
    Problem of pain har jeg stående. Den vil jeg nok læse, hvis jeg engang skal begrave mig lidt mere i emnet om ondskab.

    Go læselyst! 🙂

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s