Bøger 2011

Listen over læste bøger i 2011. En god blanding af faglitteratur og skønlitteratur. Generelt et rigtig godt bogår, mange af bøgerne har på forskellig måde gjort stort indtryk på mig.

Per Øhrgaard: Tyskland – Europas hjerte 6/6
– Velskrevet og uhyre interessant beretning om Tysklands historie fra 1945-2009.

Timothy Keller: Counterfeit Gods 4/6
– Om de afguder som styrer vores liv i stedet for Gud. Ganske rammende og skarp.

Torgny Lindgren & Eric Åkerlund: Døden, en bekymring 3/6
– En from detektivhistorie, som kun Torgny Lindgren kan skrive. Karakteristisk skævt plot, men bipersonerne mangler lidt den sædvanlige pudsighed.

Scot McKnight: The blue parakeet 5/6
– Spændende tanker om hvordan vi læser bibelen, og glimrende bud på hvordan Bibelen kan læses på en konstruktiv måde. Derudover spændende argumenter for kvindelige præster.

Janne Teller: Intet 6/6
– En klassiker og must-read for alle der interesserer sig for kampen for at finde mening i livet. Sproglig finurlig og bare generelt velskrevet. Tankevækkende. Rørte mig mere end Camus.

Scot Mcknight: One.Life 5/6
– Den bedste og mest velskrevne bog om efterfølgelse jeg har læst. Formår at gøre efterfølgelse til alt andet end en individualistisk frelsesdisciplin.

Erlend Loe: Naiv.super 6/6
– Fantastisk roman om hvad man kan gøre, når man rammes af meningsløsheden. Skrevet i et fantastisk sprog og med en dejlig underspillet humor. En klassiker, som kun bliver bedre anden gang!

Flannery O’Connor: Voldsmænd river det til sig 4/6
– Levende og medrivende beretning om den personlige kamp mellem den religiøse fundamentalisme og et mere sekulært liv. Lækkert sprog og stor psykologisk indsigt.

Peter Berger, Grace Davie og Effie Fokas: Religiøse USA – sekulære Europa 2/6
– Essays om forskelle på Europa og USA mht religion. Desværre skrevet i et kedeligt akademisk sprog og lidt for gentagende.

Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl 4/6
– Til tider ret rammende digte om død og erindring. Skøn leg med ordene, og nogle gange formår han at ramme stemninger og erfaringer ret stærkt.

Erlend Loe: Doppler 4/6
– Skør og sprudlende, som kun Erlend Loe kan skrive det. Også udmærket læsning anden gang. Der er dog et stykke vej op til Naiv.super’s klasse.

Janne Teller: Odins ø 5/6
– Skæv samtidroman, apokalyptisk fortælling, gådeopklaring, sjove og anderledes karakterer. Det her er ikke set før!

Markus Zusak: Bogtyven 6/6
– Mesterlig fortælling om kærlighed og ord og kærlighed til ord, skrevet i et flyvende, flydende og ganske nyskabende sprog og skrivemåde.

Shane Claiborne: Den uimodståelige revolution 6/6
– En rigtig nødvendig og tankevækkende bog. Mindst lige så forandrende ved anden gennemlæsning. Ikke fordi den fortæller hvad man skal, men fordi den tvinger mig til selv at tænke og overveje min måde at leve livet på.

Rob Bell: Kærligheden vinder 4/6
– Debatbog om himmel og helvede. Bogen stiller mange gode spørgsmål og giver, nogle gange, gode svar. Læs min anmeldelse her

Henrik Jensen: Ofrets århundrede 4/6
– Velskrevet og meget grundig samfundsanalyse og samfundskritik. Jeg er i tvivl om han har ret i alt, men han kommer spændende vidt omkring.

G. P. Taylor: DoppleGanger fortællingerne – flugten 4/6
– Udmærket kombineret spændingsbog og tegneserie for mellemstore børn, og for os andre nysgerrige, som elsker en god fortælling.

Lauren F. Winner: Den nøgne sandhed om seksualitet 4/6
– God og ærlig snak om sex og seksualitet, og med godt blik for at det kyske liv ikke altid er let.

Kurt Ettrup Larsen: En bevægelse i bevægelse 5/6
– Velskrevet og spændende beretning om Indre Missions historie. Selvom forfatteren ikke lægger skjul på sin sympati for bevægelsen, så er det et solidt stykke håndværk. Læs min anmeldelse her

Markus Zusak: I am the messenger 5/6
– Genial ungdomsfortælling om at engagere sig i livet. Sjov, velskrevet og med nogle rigtige gode karakterer.

Henrik Gren Hansen: En by i Rusland 3/6
– Første halvdel af romanen viser lovende takter. Men i anden halvdel går der for meget prædiken i den og momentum i det også lidt usandsynlige plot ryger fuldstændig.

Mattias Martinson, Ola Sigurdson, Jayne Svenungsson (red.): Systematisk teologi – en introduktion 4/6
– Velskrevet og vellykket introduktion til de forskellige temaer i den systematisk teologi.

G. P. Taylor: Doppleganger fortællingerne – Indigostenens hemmelighed 3/6
– Igen et spændende og flot tegnet eventyr med Dopplesøstrene og Ganger. Savner dog et lidt mere interessant plot.

Janne Teller: Kattens tramp 5/6
– Yderst original sproglegende historie om kærlighed og historie, og om det er muligt at slå kærlighed ihjel.

Johannes Værge: Det betroede menneske 5/6
– Tankevækkende forsøg på at finde to spor i kirkehistorien, fra Irenæus og Tertullian, og op til i dag. Læs min anmeldelse her

Søren Kierkegaard: Philosophiske smuler 4/6
– Kierkegaards forsøg på en, tjaajaa, religionsfilosofi? Udover at han bruger lidt for meget tid på, at sige det han egentlig vil, så formår han på udmærket vis at gøre rede for sine meget åbenbaringsteologiske tanker om forholdet mellem Guden i tiden og mennesket. Man kan være enig eller uenig, men man bliver nødt til at forholde sig til hans spændende idéer.

Martin Luther: Om lydighed mod den verdslige øvrighed 4/6
– Luther fremlægger her sin forståelse af hvordan en kristen skal forholde sig til myndighederne. Ganske skarpt og overbevisende.

Skriv en kommentar

Filed under Uden for kategori

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s