De syv dødssynder – vrede

Vrede er den eneste af de syv dødssynder, som man tillægger Gud. (Måske lige bortset fra misundelse.) Men der tales både i det gamle og nye testamente om Guds vrede, og i nogle teologiske sammenhænge fylder det noget, mens man i andre teologiske sammenhænge forsøger at glemme eller omtolke den side af Gud. Hvis dødssynderne virkelig er dødssynder, ting, som er meget forfærdelige, og som i den grad fører et menneske på afveje, hvorfor er det så okay, at Gud er vred? Ingen kunne finde på at sige, at Gud er hovmodig, grisk, utugtig, frådsende (måske med sin kærlighed?), eller doven. Han er nærmere det modsatte af disse ting. Men i tilfældet med vrede, så er Gud selve dødssynden. Jeg kan ikke helt gennemskue hvilken betydning det får, for vores forhold til den dødssynd, og for vores forhold til Gud, men det er bemærkelsesværdigt, og det er en mærkelig disharmoni i listen over dødssynderne.

Jeg er ikke særlig ofte vred, ligesom jeg heller ikke særlig ofte er begejstret. Jeg kan huske få gange i mit liv, hvor jeg har været virkelig vred. Engang på efterskole, hvor en bare var meget dum og chikanerende over for mig. Engang da jeg arbejdede i børnehave og blev beskyldt for at lyve. Engang da jeg arbejdede i boghandel, og en kunde var meget nedladende. Og sikkert et par gange mere, som jeg har glemt.

Det sted, hvor jeg kan blive mest irriteret på folk, er på cykelstien. Cyklister, som overhaler uden at se sig tilbage over skulderen, eller drejer ud på vejen lige foran mig. Folk, som stiger ud af deres biler lige foran mig. Folk, som bare vader rundt uden omtanke. Biler, som jeg må bremse op for, for ikke at køre ind i, eller som kører generelt råddent. Og jeg er ikke den eneste, jeg ser jævnligt vrede i trafikken; vrede ord, himmelvendte øjne eller fuck-fingre. Det er sikkert bare et spørgsmål om tid, før jeg bliver rigtig vred der. Danskere bliver også tit vrede, når de i butikker ikke får det, de tror, de har krav på, i Netto-køen, i online-debatter, på arbejdspladser eller i mobiltelefonsamtaler. På disse områder bliver jeg aldrig vred, men i trafikken er jeg helt med på vredesbølgen. Hvad er det ved trafikken, som får mit rolige gemyt i oprør?

Engang var der vist prædikanter i kirker og missionshuse, som råbte og virkede vrede for at illustrere Guds vrede og dom. Jeg er ikke sikker på, det sker så tit mere, og det er kun godt. Man skal frygte Gud, ikke prædikanten. Ellers oplever jeg ikke så meget vrede i kirken. Jo, der er terapeutisk tale, i kirken og kulturen, om at vi skal komme mere i kontakt med vores vrede, og at den vil os det godt. Måske er der noget om det. I hvert fald er der sikkert noget sundt over at komme ud med vreden, i stedet for at gå og gemme på den og lade som om, alt er godt og pænt og fromt. For selvfølgelig er der masser af irritationer, også i kirker.

Det vigtige er hvordan vi kommer ud med vreden, og at vi lærer at håndtere dens energi og bruge den konstruktivt. Ikke selvhævdende, men til gavn for andre og samfundet generelt. Vreden kan måske komme ud som indignation over uretfærdighed over for ens venner, samfundets svageste, naturen, osv. Så kan vreden være en positiv drivkraft. Og det er måske også på den måde, det er bedst at forstå Guds vrede?! Som en vrede over den uretfærdighed, der er i verden?

Dette indlæg er syvende afsnit i en serie om de syv dødssynder. Øvrige afsnit:
1: Introduktion
2: Hovmod
3: Griskhed
4: Utugt
5: Misundelse
6: Frådseri
8: Dovenskab

5 kommentarer

Filed under Uden for kategori

5 responses to “De syv dødssynder – vrede

  1. Nikolaj Kjaerby

    Jeg har faktisk aldrig før tænkt over at listen over de syv dødssynder faktisk tilskriver Gud en dødssynd! Måske tænkte Evagrius Ponticus at vrede er okay hos Gud, men ikke hos os mennesker, ligesom det er okay at Gud ønsket at blive tilbedt, hvorimod det ikke ville være det hvis vi mennesker ønskede tilbedelse af os selv? Eller også tog den gode Evagrius ganske enkelt fejl? 🙂

  2. Ja, listen over dødssynder er jo ikke ufejlbarlig. Og vrede er vel heller ikke udelukkende beskrevet negativt i bibelen? Men der er nok ikke mange andre ting fra lastekatalogerne, som man kan sige om Gud..

  3. dillerfranz

    DET HER DET ER BULLSHIT

  4. Nehama yaloz

    Jeg synes det var godt nok men du fortalte mere om dig end selv ved dødssynden

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s