Bøger 2013

Boeger 2013

2013’s læste bøger. Ekspeditioner i mange retninger.

Christian Smith: The bible made impossible 5/6
– Provokerende og spændende tanker om hvorfor biblicisme ikke holder og gode overvejelser om, hvordan man ellers kan læse Bibelen og hvordan den kan have autoritet.

Carsten Hjorth Pedersen: Respekt! Om åndsfrihed i dag 5/6
– Enhver, som interesserer sig for religion, samfund, kultur og hvordan vi lever sammen som mennesker, bør tage et kig på bogen. Her bliver man udfordret, inspireret og klædt på til at tage del i diskussionen om, hvordan vi indretter vores samfund, og til at have det rette sind, når vi møder dem, som er anderledes tænkende og handlende end os selv.

Alan J. Spence: Christology: A Guide for the Perplexed 4/6
– Udmærket kritisk introduktion til både oldkirkens kristologi og moderne kristologi.

Lauren F. Winner: Still 6/6
– Virkelig velskrevet bog fyldt med visdom om midt-troskriser og Guds fravær. Små korte refleksioner med hverdagsbegivenheder iklædt liturgi, poesi, litteratur og generel eftertænksomhed og en stadig længsel efter Guds nærvær midt i hans fravær.

Bertel Thomsen: Præsten, der ikke kunne synge 3/6
– Okay velskrevet bog om en dansk families udvandring til USA og præstegerning blandt de dansksprogede menigheder der. Giver et godt indblik i en del livsskæbner, som man ikke ellers hører så meget om.

Torben Bramming: Opgør med den moderne myte 3/6
– Ren konservativ propaganda for Gud, konge og folkekirke. Indimellem nogle udmærkede pointer, (dog ikke altid vildt velargumenterede) og han har ret i en del ting, men indimellem kammer han over i fortidsnostalgi.

John Macquarrie: Christology revisited 3/6
– Interessant bog om forskellige kristologiske spørgsmål. Forfatteren ender dog i en uholdbar teologisk position, adoptianisme.

Alexander Schmemann: For the life of the world 5/6
– Spændende og velskrevet bog om østkirkelige perspektiver på tid, sakramenter, liv og verden.

Lise Søelund: Flyder alting? 2/6
– Beskrivelser af singleliv og familieliv i vores kultur i dag. Trods gode intentioner når den desværre ikke ned i de dybder, som kunne være interessante og tilføjer således ikke meget nyt. I hvert fald ikke til mit hoved.

Michael Reeves: Den smukke Gud 4/6
– Fin opbyggelig bog om treenigheden med fine glimt fra kirkehistorien. Men til tider lidt vrøvlende og bibelvers-overforklarende.

Henrik Højlund: Mærk Gud 4/6
– Udmærket bog om kristendommens erfaringer, livstolkning og tro. Ikke vildt meget nyt for den, som har vandret og læst i det landskab i noget tid, og måske lidt for mange ægteskabs-eksempler, men ellers en okay fin bred folkelig indføring til emnet.

Torgny Lindgren: Til sandhedens pris 3/6
– Sær fortælling, som jeg ikke helt hvad vil, men jeg blev på vanlig vis okay godt underholdt af Torgny Lindgrens skæve og let absurde univers.

Ida Jessen: Den der lyver 3/6
– Sådan set en okay fortælling om en mand, som mister kontrollen over sit liv, og om små samfunds sladderskabshed. Men alligevel ikke helt fængende.

Marilynne Robinson: Gilead 6/6
– Nok den bedste bog at læse, når man føler sig lidt gammel og teolog-agtig.

Per Petterson: Jeg nægter 4/6
– Fin fortælling om venskab, fædre og sønner, om hvor omvendt det kan gå, men det er lidt som om, jeg alligevel ikke helt forstår.

John J. Collins: The apocalyptic imagination 5/6
– Velskrevet, vidende og interessant introduktion til jødisk apokalyptik og lidt til den kristne.

Barry Morrow: Yearning for More 4/6
– Fin bog om længsler og om, hvordan vores utilfredshed og utilpashed med livet vidner om noget mere. Dernæst giver bogen gode bude på hvordan dette mere, Gud, kan træde tydeligere frem i vores liv ved at vi anlægger et sakramentalt og transcendent perspektiv på vores liv.

E. Randolph Richards & Brandon J. O’Brien: Misreading scripture with western eyes 5/6
– Dette er en god og vigtig bog om, hvordan vores egne kulturelle forudsætninger spiller ind, når vi læser Bibelen. Den giver ingen færdige svar, men kommer med gode skub mht. hvordan vi, bl.a. ved inspiration fra ikke-vestlige bibeltolkninger, kan læse og tolke Bibelen på måder, som er knap så vestlige.

Christopher Rowland: The open heaven 5/6
– Velskrevet og grundig bog om hvordan det apokalyptiske element i jødisk og tidlig kristen teologi er større end mange tror. Giver mange spændende indsigter, omend han dog nok overdriver sin pointe lidt.

Robert Galbraith: Gøgens kalden 5/6
– J.K. Rowling har under pseudonym begået en ret vellykket krimi. Det mest interessante er faktisk ikke plottet, men persongalleriet, især de to hovedpersoner. Måske er det netop derfor den er interessant, selvom den er krimi.

2 kommentarer

Filed under Uden for kategori

2 responses to “Bøger 2013

  1. Kirsten G

    Har du ikke læst nogle sjove tegneserier eller lignende? 🙂 Det er meget alvåårlige bøger. …

  2. Tror jeg har læst et Tintin album. Og en del på nettet: xkcd, marensblog.dk/blog og stinestregen.dk. Men ja, en del alvåårlige bøger. 🙂

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s