Prædiken til 1. søndag efter påske

”Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: ”Vogt mine lam!” Igen, for anden gang, sagde han til ham: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Han svarede: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: ”Vær hyrde for mine får!” Jesus sagde til ham for tredje gang: ”Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: ”Har du mig kær?” og han svarede ham: ”Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: ”Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.” Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: ”Følg mig!” Johannesevangeliet 21,15-19

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Fra bålet i den mørke benægtelsens nat til bålet i den lyse genoprettelsens dag.
Det handler om Peter i dag. Når man læser om ham i Bibelen, er han den kække og bombastiske.
”Jesus, om så alle andre svigter, så svigter jeg ikke.”
”Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.”

Peter var en mand, som havde set og sagt, at Jesus var Kristus, den salvede, Guds søn. Jesus havde kvitteret og rost og sagt ”Peter, du er den klippe, som jeg vil bygge min kirke på.” Men Peter var nok også en mand, som nogle gange havde for stor tillid til sig selv. En mand, som fløj højt, men faldt, da det virkelig gjaldt. En mand, som svigtede Jesus, da han blev taget til fange. Ved et bål i en mørk nat benægtede han tre gange, at han kendte til Jesus.

I salmen, som vi sang lige inden prædikenen, kommenterer salmens forfatter Kingo tørt:
Peder, er du da en klippe,
som Guds kirke bygges på?
Hvor kan du da sådan glippe
og i storm ej bedre stå?

Come on, Peter. Du havde mødt Jesus. Du havde gået sammen med ham. Du havde lyttet til ham. Du havde virkelig forstået noget af, hvem han var. Du havde alle muligheder for at holde stand, for ikke at svigte, da det gjaldt.

I en normal god fortælling holder helten stand, om så hele verden er imod ham. The lone rider. Den ensomme superhelt, som kæmper mod ondskab og ikke svigter, fordi han har en vilje af stål.

Sådan er Peter ikke. Det virker nærmere til, at han puster sig op med store ord og gyldne løfter og helt punkterer, da det virkelig gælder.

Ved et bål i en mørk nat benægtede han tre gange, at han kendte til Jesus.
Ved et bål i en lys morgen får han nu mulighed for tre gange at bekende sin kærlighed til Jesus.

Den mørke dødens nat er forgangen. Vi er efter opstandelsen. Graven var tom, Jesus er opstået og færdes nu ikke længere tæt med sine disciple. Men vi er stadig inden hans himmelfart, og han viser sig for dem ind imellem. Der er lige nogle ting, der skal ordnes, inden han stiger til himmels. Et regnskab, der skal gøres op. Et liv, der skal forandres. En nedtrykt discipel, der skal gøres til en hyrde.

Mens disciplene er ude at fiske – et eller andet skal man jo gøre, mens man venter på, at Jesus viser sig næste gang – har Jesus lavet et bål inde på bredden. Disciplene opdager ham, tager deres store fiskefangst med ind til ham og spiser sammen med ham. De får stegte fisk med deres opstandne ven og læremester. Og så kommer den ordveksling mellem Jesus og Peter, som er dagens prædiketekst.

Jesu første spørgsmål er direkte og må have ramt Peter lige i hans dårlige samvittighed. ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Underforstået, elsker du mig mere end de andre disciple gør, sådan som du engang næsten påstod? Peter kaldes både Simon Peter, Simon, og Peter. Det veksler lidt. Men personen er den samme.

Jesus er ikke konfliktsky. Der er et regnskab, der skal gøres op, en sag, der skal ordnes. Men Jesus er ikke opfyldt af hævngerrighed. Peter skal ikke straffes, fordi han svigtede Jesus. Han skal ikke trykkes længere ned og ydmyges. Men han skal hives op. Han skal genoprettes. Han skal renses.

En genoprettelse er ikke nødvendigvis rar, mens den står på. Hvis man er helt kroget sammen i sin sorg eller smerte eller selvmedlidenhed, kan det være ubehageligt, at skulle rette sig ud, at rette sig op og se sig selv og andre mennesker i øjnene. Men det er nødvendigt for at komme videre. På samme måde med et sår. Det kan svie at få renset det. Men for at der kan komme skorpe på såret og huden kan hele uden alt for store ar, må det renses.

Da jeg var dreng og lige havde lært at cykle på min blå cykel, skulle jeg selvfølgelig vise det frem. Så næste gang mine bedsteforældre kom på besøg på min barndoms gård i Vestjylland, gjorde jeg klar. Jeg trak cyklen op til maskinhuset og satte mig op på den. Det gik fint i starten, der var okay god fart på fra maskinhuset og ned mod gårdspladsen, og jeg holdt balancen. Jeg kom til åbningen mellem garagen og stalden, og det gik stadig godt. Nede ved stuehuset stod mine forældre, søskende og bedsteforældre og så på, og da jeg nåede hen til dem, styrtede jeg og skrabede hul på mine knæ. Jeg troede, jeg kunne. Jeg skulle vise mig lidt frem. Men jeg faldt.

Min mor trøstede mig selvfølgelig, rensede mine sår og satte mig så i gang med en opgave i stedet for at sidde og pussenusse om mig i lang tid. Jeg blev sat til at bage pandekager. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg stod på en stol foran komfuret for at kunne nå op til panderne, alt imens jeg græd over mine sviende knæ, som der nu var kommet plastre på.

Peter blev ikke sat til at bage pandekager, efter at han har svaret ”Ja, Herre, du ved jeg har dig kær.” til Jesu spørgsmål. Men han fik en opgave. Han blev sendt videre. Måske var det Jesu måde at sørge for, at Peter ikke blev alt for nedtrykt over sit eget fald. Han blev genoprettet og med det samme sat i sving. Han skulle vogte Jesu lam.

Jesus bruger ofte hyrde og fåre-metaforer, og de er netop metaforer. De er billeder. Jesus var ikke hyrde for hverken får eller køer, men han var ligesom en hyrde. Han kalder sig selv for den gode hyrde i modsætning til de dårlige hyrder. En god hyrde beskytter sine får og leder dem gode steder hen. Han beskytter dem mod ondt, og i sidste ende er han villig til at sætte sit liv til for fårene for at beskytte dem, som vi jo fejrede langfredag, hvor Jesus døde.

Jesus er den gode hyrde, og hans får er hans disciple og i bredere forstand alle dem og alle os, der følger og tror på ham. Men i første omgang hans disciple. Jesus ved, at han snart skal forlade sine disciple, og de har brug for en anden leder i hans fravær. Den opgave får Peter nu.

Og så kunne samtalen jo egentlig godt have sluttet der. Peter er blevet genoprettet, og Jesus har givet ham en opgave. Så kan historien fortsætte. Og mon ikke også Peter har tænkt, at nu var det overstået? Han har fået talt ud med Jesus og bekendt, at han står ved ham og elsker ham, og han har fået en opgave. Ja, vi er videre. Ja, vi kan vende tilbage til måltidet og en mere hyggelig og let snak her ved søen på denne skønne morgen.

Men sådan går det ikke. Jesus stiller det samme spørgsmål igen. ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Peter bekræfter, ”Herre, du ved, at jeg har dig kær.” og Jesus giver ham igen en opgave som hyrde. Og sandelig, Jesus spørger igen, for tredje gang. ”Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?” Peter bekræfter igen: ”Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.”

Peter må være blevet mere og mere forvirret og bedrøvet. Hvorfor spørger Jesus ham igen for anden og for tredje gang? Jesus kender jo Peter til bunds, ligesom han kender alle mennesker til bunds. Hvorfor er det så nødvendigt for ham at spørge Peter én, to, tre gange? Og stoler han ikke på hans svar? Siger Jesus indirekte, at Peter lyver? Er det derfor, han vil have ham til at gentage det? Måske Peter undervejs begyndte at mærke efter indeni. ”Hmm, elsker jeg mon egentlig Jesus, som jeg nu står og siger det?” ”Er jeg i gang med at være utroværdig og løgnagtig igen?”

Da Jesus spørger ham tredje gang, må Peter have forstået. Hans tanker må være blevet ledt tilbage til den mørke nat i gården, hvor han fornægtede Jesus tre gange. Og han må have forstået, hvad det er, Jesus har gang i. At han er ved at genoprette Peter, at han er ved at hive ham op og gøre ham klar til opgaven. Jesus spørger ikke Peter tre gange, fordi han tror Peter lyver, men fordi han vil give Peter muligheden for at stå ved sit kendskab og sin kærlighed til Jesus tre gange. Tre gange fornægtede han ham, tre gange bekræfter han nu sin tro og kærlighed til Jesus.

Dermed får Peter noget af sin stolthed tilbage.
”Ja, jeg elsker virkelig Jesus.”
”Ja, jeg er blevet genoprettet.”
”Ja, jeg har fået en opgave.”
Men en sund stolthed. En stolthed, som er fuldt bevidst om, at den er alt i kraft af Jesu gode vilje, af Jesu kærlige og genoprettende nåde.

Det er en stolthed og en identitet, som ikke behøver at sammenligne sig med de andre. Det viser sig allerede så småt i Peters første svar til Jesus. Han svarer ikke, ”Ja, Jesus, jeg elsker dig mere end de andre.” Det bombastiske er væk. Nej, han nøjes med at bekende sin egen kærlighed til Jesus. Om den er mindre eller større end de andres kærlighed til Jesus, det er irrelevant.

Peters forhold til Jesus er Peters forhold til Jesus. Peters kærlighed til Jesus er Peters kærlighed til Jesus. Det afgørende er ikke, om den er større eller mindre end andres. Men at den er.

Det samme gælder i dag. Vi kan som kirke dele troen med hinanden, vi kan inspireres af hinandens tro og tjeneste for Gud. Det kristne fællesskab er utroligt vigtigt og livsnødvendigt for vores tro. Men når alt kommer til alt, så er det vigtigste, hvad vi tror inderst inde. Tror vi, Gud er vores Far? Og hvad svarer vi på Jesu spørgsmål: ”Elsker du mig?”

Det er overvældende direkte og uhåndgribeligt. Vi har nok oftest lyst til at svare ”Øh, måske.” Det er forståeligt. Vi er ikke vant til at bruge så store ord i flæng, og da slet ikke til en person, som levede for mange år siden.

Men vi er nu efter påske. Jesus er død og opstået. Han lever. Han taler. Han ønsker at hive os ud af alle de mørke nætter, vi end måtte befinde os i. Nætter med svigt over for Gud og mennesker. Nætter, hvor vi fejlede overfor Gud og mennesker. Og os selv. Nætter, som har gjort, at vi har svært ved at se os selv i øjnene. Gjorde jeg virkelig det? Jeg havde troet bedre om mig selv.

Jesu spørgsmål føles ubehageligt. ”Elsker du mig?”
Jesus, slap nu af, jeg er lige midt i at have det hårdt. Spørg senere.
Og det gør han så. Spørger senere. Igen og igen.
”Elsker du mig?”
”Tror du på mig?”
”Hvad tænker du om mig?”
”Er jeg sandheden?”
”Tror du på, jeg er opstået og lever i dag?”

Han gør det ikke for at trykke os ned eller ydmyge os eller hælde salt i såret fra den mørke nat. Men han gør det for at hive os op og ud i den lyse dag. For at give os en opgave og en ny god retning for vores liv.

”Elsker du mig?”

Peter svarede ja. Og han fik en opgave. Han skulle være hyrde og endte sandsynligvis med at dø. Som sin ærkehyrde, overhyrden Jesus, endte han med at give sit liv.

Der er opgaver til os. I samfundet, i kirken, i relationerne. Der er mennesker og sager, hvor vi kan lede, hvor vi kan tjene og gøre vores indflydelse gældende. Der er mennesker, som skal elskes. Men det vigtigste er, om vi kender overhyrden, ærkehyrden. Den gode hyrde. Ham, som ønsker at hive os ud af den mørke nat og over i sit lysets rige.

(Holdt d. 3/4-2016 i Alderslyst Kirke)

Salmer:
736 Den mørke nat forgangen er
446 O lad din Ånd nu med os være
186 Ingen højhed, ingen ære
680 Jesus, kom dog nær til mig
227 Som den gyldne sol frembryder
241 Tag det sorte kors fra graven

Skriv en kommentar

Filed under Uden for kategori

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s