Befri gudstjenesten

Befri gudstjenesten

Hvem pegede Jesus på?

Ja, han pegede på os mennesker og på, at vi skal være kærlige overfor hinanden. Han pegede ikke på sig selv, så det er rimeligt dumt, at vi er så optagede af ham.

Det var den stærke forkyndelse til ”Befri gudstjenesten” i Aarhus Domkirke søndag aften. Arrangementet havde fået meget omtale, da Sherin Khankan, en kvindelig imam, skulle prædike. Det er forståeligt, at det kan gøre nogle lidt gale i låget, at en muslim skal prædike i en kristen kirke. Sherins budskab var dog i fuld overensstemmelse med den religion, som blev prædiket og praktiseret i Domkirken den aften. Nemlig en fuldblods humanisme, hvor menneskelig kærlighed og fællesskab er gud. Eller som det blev sagt til gudstjenesten: Det handler om nuhed og nærvær.

På den måde levede den indledende bemærkning i det udleverede program ikke op til sin proklamation. Der blev ellers lovet, at gudstjenesten ville sættes fri, for vi lever jo i en foranderlig tid, hvor der ikke længere kun er én sandhed.

Arrangementets og præstens klare forkyndelse af fuldblods humanisme var dog ikke særlig befriende eller pluralistisk. De bibelske beretninger om Jesus er bare fortællinger, fik vi at vide, og vi bør ikke som fundamentalisterne være dumme nok til at tage dem bogstaveligt. De har aldrig været ment sådan. Jesus pegede netop ikke på sig selv, men på menneskerne og det menneskelige fællesskab.

Det er for mig at se utroligt svært at få til at stemme overens med det billede, som Det Nye Testamente giver af Jesus. Jesus pegede netop på sig selv og på sin himmelske far. Derfor blev han henrettet. Fordi han påstod, han var vejen til Gud, og at der ikke findes andre veje. Mennesker bliver sjældent henrettede for at tale hippie-agtigt om kærlighed og fællesskab.

Sherin Khankan virkede til at være forholdsvis enig med præsten den aften. Alle religioner fører til Gud, og derfor er den ene lige så god som den anden. Det er forståeligt, at kristne er lidt mopsede over, at en muslim taler, ja, prædiker en anden religion i deres domkirke. Men mon ikke også en del muslimer vil være noget uenig i hendes ord. Muhammed virker sjældent så tolerant, og på den måde er han og Jesus lige insisterende på, at de har ret og er den eneste vej til Gud.

Undervejs var man hele tiden i tvivl, om det var en teaterforestilling eller en gudstjeneste. Det blev kaldt et event, og jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det ikke var en gudstjeneste. Flotte lyduniverser af kærlighedssange, Den Danske Salmeduos smukke jazzede musikalske underlægning, vellykket lyssætning og teatergruppen Don Gnu som energiske kravle- og dansemænd gjorde sit til at give det hele et teater-agtigt præg.

Men så alligevel. Det hele foregik jo i en kirke, og alle de enkelte dele hed velkendte liturgiske navne. Epitellæsning, prædiken, postludium og ja, nadver. En nadver, som blev iscenesat som en gående forkyndelse af Jesu budskab om, at vi mennesker hører sammen, og dermed efterlod den ellers lækre gourmet-mad en lidt sær smag i munden. Spiste jeg noget lækkert mad her og gik helt uskyldigt en tur i kirken? Eller var jeg faktisk med i et religiøst ritual for en humanistisk religion, som fornægter Kristus her midt i byens domkirke?

Trosbekendelsen blev nyskrevet. I stedet for en bekendelse til den treenige Gud blev den nu til en bekendelse af, at vi ikke er alene. At det menneskelige fællesskab er meningen med livet, og at Gud er en uendelig kærlighedskraft. Og meget andet i samme dur. Smukt formuleret. Men der er pænt langt til den trosbekendelse, som kirken har troet på og kæmpet for i århundreder.

Præstens prædiken efterlod ikke meget tvivl. Kærlighed og fællesskab er gud, og vi skal ikke tage alt bogstaveligt, som står i den store tykke bog, som hun ikke engang åbnede, men kun brugte som støtte til sit manuskript. Hun var veltalende og gjorde det generelt utroligt godt. Det gode budskab om fællesskab og kærlighed blev forkyndt på dygtig vis. Og vi skulle endda holde hinanden i hænderne under velsignelsen, som en synlig proklamation og nyfortolkning af Luthers citat om, at det dit hjerte hænger ved er din Gud. Så vi, fællesskabet og kærligheden, er gud.

Det var smukt og overbevisende fremført. Men hvis man er af den overbevisning, at uden Kristus som Guds søn og Guds udtrykte og perfekte billede er vi på frygtelig vis overladt til os, så var det en utroligt deprimerende og trist forestilling. Ja, uden Jesus som Guds søn og som en, der gjorde vores forbindelse til Gud mulig, så er vi netop overladt til os selv, så er vi netop så frygteligt alene.

Det er jo ikke fordi, det er helt løgn alt sammen. Kærlighed og fællesskab er vigtige og gode menneskelige kvaliteter, men de vokser netop ud af fællesskabet og kærligheden i den treenige Gud. Vi længes efter fællesskab og kærlighed, fordi vi LIGNER Gud og er skabt i hans billede. Ikke fordi vi ER gud.

På den triste vis blev gudstjenesten/forestillingen/eventet befriet fra Kristus.

Rammerne var flotte og de musikalske indslag smukke. Klosters to salmer og Aarhus Gospel Singers nye version af ”Altid frejdig” fungerede fint. Om end gendigtningen af ”Altid frejdig” netop også understregede dennesidigheden. ”Selvom du til målet når først ved verdens ende” blev efterfulgt af et vers om, at det ikke handler om at nå frem, men om at gå.

Så det handler dybest set om ord. Rammerne kan man forandre så tosset man vil og gøre utroligt meget ud af. Med et andet mere Kristus-centreret indhold ville eventet have været fint og et spændende forsøg på at nyskabe gudstjenesten. Ordene gjorde udfaldet. De pegede netop ikke på Kristus, men på mennesket, på en humanisme, som kan være god og værdifuld, men som desværre ikke har plads til Kristus, og dermed er det svært at kalde det kristendom.

Så alt i alt var “Befri gudstjenesten” en smuk og meget trist oplevelse.

Skriv en kommentar

Filed under Uden for kategori

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s