Præst og påske

Påskeliljerne titter så småt ud over altankanten og ud mod forårsaftensolen. De er snart klar.

Lise Petersens skønne påske-cd er sat på anlægget for første gang. Og nu for anden gang.

”Se, hvor nu Jesus træder” har været på hjernen med korte mellemrum de sidste ugers tid, antændt af vores læsning af en bog af den titel og af min generelle kærlighed til salmedigteren Kingo.

Påsken nærmer sig. Igen. Denne store højtid. Dette bløde bjerg af gudstjenester, som kun kan og skal bestiges, fordi det er vigtigt. Fordi der er noget på spil. Troen. Livet. Håbet.

Påsken kan være en anfægtende tid, både for mig som præst og som menneske. Der skal prædikes til opbyggelse og tro. Det er nu, det gælder. Grundige forberedelser og godt salmevalg må der til. Jesus gik så meget igennem, var så stærk. For Guds skyld. For min skyld. Det må og skal sætte sig dybe spor i menneskers liv. I mit liv. Mere, end jeg synes det gør.

Påsken er også en trøstens tid, både for mig som præst og som menneske. I sidste ende skal jeg kun pege. Det kommer i sidste ende ikke an på mig. Men på ham. Han bar. Han bærer stadig.

Skriv en kommentar

Filed under Uden for kategori

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s