Lidt om Luther

Luther er født d. 10. november 1483 i Eisleben og død d. 18. februar 1546 samme by. Han blev altså 62 år gammel. Luthers far drev minedrift og havde gennem flittigt arbejde sparet sammen, så Luther kunne blive jurist. Det arbejdede han hen imod, men endte med at gå i kloster efter en stærk oplevelse. Lynet slog ned og i sin angst lovede han Jomfru Marias mor, den hellige Anna, at han ville gå i kloster.

Det blev hans livsvej, han slog ind på teologien og kæmpede hårdt. Både med studierne, men også med det indre liv. Luther havde nok visse tendenser til at se lidt mørkt på livet og sig selv, og han var plaget, som mange i hans tid var, af spørgsmålet om, hvordan han finder en nådig Gud. Kristus, Guds søn, var på den tid ikke helt så meget den lidende frelser, men man frygtede ham mere som den, der kommer igen og fælder dom. Og for at kunne bestå for dommen, så skal man være god nok, tænkte Luther. Så han forsøgte at blive god nok. Han bad. Han læste i Bibelen. Han fastede. Og jo mere han forsøgte på det, jo mindre syntes han, det lykkedes. Hans klosterfader opfordrede ham til at slappe lidt af, men det ville Luther ikke. Der var jo vigtige sager på spil. Det drejede sig om Himmel eller Helvede. Om Gud eller Djævel. Så han måtte forsøge at blive god nok i Guds øjne.

Luther studerede Bibelen flittigt og en dag opdagede han noget. Romerbrevet 1,16-17:
For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

Luther havde læst det mange gange før og altid tænkt, at Guds retfærdighed var en retfærdighed, en perfekthed, som mennesket skulle levere. Når man blev retfærdig, når man opfyldte alle Guds bud, så kunne man leve i tro tæt på Gud. Nu opdagede Luther, at han havde forstået det forkert. Guds retfærdighed er tværtimod en nådens retfærdighed, som Gud skænker og ikke kræver af os. Det er en, vi modtager ved tro. Den retfærdighed, som vi får ved tro, den får vi kun pga. Kristus. Fordi Kristus bar alt det, som skulle bæres, så behøver vi ikke selv bære det. Kristus bar Guds straf, han bar vores synd og alt, som tynger os. Derfor er vi ved troen på netop Kristus helt frie. Vi er frie.

Frihed
Den frihed blev kæmpestor for Luther. Og han brugte resten af sit liv på at forhindre, at mennesker tog den frihed fra ham og hans ligesindede. Den kunne blive taget fra mennesker, hvis de fik at vide, at de skulle købe afladsbreve for at komme lidt hurtigere igennem Skærsilden og til Himmelen. Nej, sagde Luther. Kristus har betalt.
Friheden kunne blive taget fra mennesker, når nogle mente, at man ikke frelses af troen alene, men også af gerninger. Troen var en igangsættende kraft i dig, som gjorde, at du kunne producere de gode gerninger, som du så blev frelst af. Nej, sagde Luther. Kristus har betalt, og det eneste du skal gøre er at tro, at have tillid til, at hans betaling er nok.

Gud har ikke brug for dine gode gerninger, mente Luther. Mange mennesker forsøgte at please og gøre Gud tilfreds og nådig ved at leve gode liv og fromme liv. Luther pegede i stedet på ens næste. Gud har ikke brug for dine gode gerninger, men det har dit medmenneske. Du er frelst af nåde og sat fri til at tjene dit medmenneske med alt, hvad du har. Du kan bede for det, du kan hjælpe det med praktiske ting, ja, du kan endda kæmpe for det og forsvare det.
Luther mente nemlig ikke, at man skulle gå så højt op i selvforsvar. Man skulle lide, hvis det var nødvendigt. Men man måtte på ingen måde lade sit medmenneske lide. Det skulle man hjælpe og forsvare det bedste, man havde lært.

Kampen for at vi frelses ufortjent pga. nåde var det, som drev Luther. Kampen for at vi skulle bruge vores gode gerninger på vores næste drev ham også. Hvad kan man ellers sige om ham? Jo, han var en mand, som elskede god mad og øl, elskede en god fest og god stemning, hvor han kunne snakke og have gode diskussioner med gode venner og holde nogle af sine berygtede bordtaler.

Et par andre stikord om Luther
Luther havde, hvad man kunne kalde profetisk selvbevidsthed. Han følte sig kaldet af Gud til den kamp, han stod i, for han havde selv erfaret, hvad der var på spil. Han så sig nærmest som en profet, som var kaldet til at bringe frihed til mennesker. En frihed, en troens frihed, vi nyder godt af i dag.

Så var han en dygtig teolog. Han skrev mange dybe teologiske skrifter, han oversatte hele Bibelen fra hebraisk og græsk til et levende hverdagstysk, som kom til at betyde en opblomstring af det tyske sprog.

Han var en udmærket salmeskriver. Der er liv og sjæl og følelser i hans salmer, og de giver et godt indblik af manden og hans kamp, hvad enten salmerne taler om, at vi skal fryde os eller trøste os hos den stærke Gud.

Luther var en kløgtig mand med sans for politiske forhold. Han rådgav fyrster om politik og havde et godt blik for, hvordan hans reformation, hans befriende tanker, bedst kunne blive udbredt.

Han var også en varm sjælesørger, som skrev mange breve til venner og folk, han ikke kendte. Han kunne være hård i munden i den offentlige polemik, men som sjælesørger var han blid, trøstende og fyldt med gode råd.

Så var han også en yderst selskabelig og gæstfri husfader, noget, som han på ingen måde kunne have formået at være uden sin elskede Käte.

Hvad kan vi bruge Luther til i dag?
Ja, hvilket spørgsmål stiller vi mennesker i dag? Vi spørger nok ikke så ofte om, hvordan vi finder en nådig Gud. Men nærmere “Er jeg god nok?” Vi er påvirkede af sammenligningssygen, at vi hele tiden sammenligner os med andre. Vi får at vide, at alle muligheder er åbne for os, hvis bare vi vil gøre vores bedste. Så vi sammenligner os hele tiden med de andre for at se, om vi lykkes. Vi mangler et vertikalt holdepunkt, og det tror jeg, vi kan lære af Luther. Hvad ville Luther sige til spørgsmålet, om vi er gode nok?

Jeg tror, han ville svare “Nej, du er ikke god nok.” Der er noget galt med dig, du mislykkes, du fejler, du lever slet ikke op til Guds krav, dine egne krav, dine medmenneskers krav. Men de gode nyheder er, at det skal du heller ikke. Du er ikke god nok, men Kristus er god nok. Han har levet op til alle Guds krav. Fordi han elsker dig, så tilbyder han dig et nyt liv som en gave. Et liv i frihed fra at skulle præstere. Et liv i frihed fra at skulle opfylde alle mulige krav. Et liv i frihed fra Guds dom, din egen dom og menneskers dom. Så når du tilhører ham, når du kender ham, så er du sat fri. Sat fri til netop at bruge dit liv for andre mennesker. Gud har ikke brug for dine gode gerninger, for Kristus har været god nok for dig. Så brug din tid og dit liv på at tjene andre mennesker og husk på, at Kristus elsker dig.

Det tror jeg, vi kan lære af Luther. Fokusset på Kristus. Og vi kan stadig blive inspireret af hans kamp for sandheden, hans kamp for at sandheden om Gud måtte blive udbredt i verden. Jeg tror, vi må lade os smitte af den kamp. Mennesker har stadig brug for at høre, at de er frie, frie fra at præstere, fordi Kristus har gjort alt, hvad der skal gøres.

(oplæg om Luther til en reformationsaften)

Skriv en kommentar

Filed under Uden for kategori

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s