Grådige mennesker – gavmild Gud

I skrivende stund her i slutningen af oktober er der stor omtale i medierne af ”Mændene der plyndrede Europa”. Det er titlen på et dokumentarprogram på Danmarks Radio. Det viser, hvordan en gruppe finansfolk, nogle advokater og en række banker tilsyneladende har plyndret europæiske statskasser for mindst 410 milliarder kroner ved hjælp af smarte metoder med udbytteskat. Det er på mange måder ufatteligt. Ufatteligt mange penge. 410000000000 kr. Det er ufatteligt, hvordan det kunne lade sig gøre, uden at skattevæsenerne i de enkelte lande opdagede det. Det er ufatteligt, at skattevæsenerne i de enkelte lande ikke delte deres mistanke med hinanden. Lidt samtale over landegrænserne ville have hjulpet meget.

Grådighed æder sindet
Det er også ufatteligt, at finansmændene, advokaterne og bankerne har haft samvittighed til det. De har søgt egen lykke og rigdom; de er blevet grådige, og det har efter alt at dømme ført til bedrageri. Ingen er dømt endnu, så vi skal ikke være for hurtige med at fælde domme. Men det virker som om, at grådigheden har taget magten fra de mennesker. Som en af de medvirkende advokater i bedrageriet udtrykte det i dokumentaren: ”grådighed æder sindet.” Og man kunne tilføje: grådighed æder tilsyneladende også enhver tanke på, hvad pengene ellers skulle have været brugt til, hvis ikke de var endt i bankers, advokaters og finansfolks store lommer: skoler, sygehuse, plejehjem, veje, udvikling af lokalsamfund og meget andet.

Grådige mig
Det er ret let af blive forarget på de mennesker. Men samtidig må jeg erkende, at den samme grådighed bor i mig. Jeg har ikke forstand på smarte skattefiduser, men jeg mærker en sær glæde indeni, når jeg ser, at der igen er kommet en lønseddel på e-boks. Jeg køber ikke biler til en million kr. eller drikker dyr champagne, men jeg bliver stolt over at kigge på mine cd-reoler eller bogreoler. Jeg føler slet ikke, jeg er færdig med at fylde dem op (selvom de er fyldte!). Jeg studerer ikke landenes skatteregler for at finde gavmilde huller, men jeg studerer alt for grådigt, hvor mange der ”synes godt om” mine opslag på facebook.
Jeg tror, grådigheden bor i os alle. Hvad stiller vi op med den? Hvordan undgår vi, at den styrer os, tager magten fra os, æder vores sind?

Gavmilde Gud
En af måderne er at se på, hvordan Gud handler. Han er ikke grådig. Han er gavmild. Det gennemstrømmer hele hans væsen og viser sig blandt andet i, at han skabte universet, dyr og mennesker. Han giver os stadig i dag liv og muligheder for at virke og skabe. Vi ser det også ved, at han gennem sine profeter i gammel tid lovede at sende en frelser og befrier, selvom mennesker var mest optagede af deres eget. Og vi ser det stærkest i julen, hvor vi mindes, at Gud lod sin søn føde på jord. Han gav ham til os. Det mest dyrebare, han havde, netop det gav han. Han holdt ham ikke tæt på sig og knugede ham begærligt til sig. Han sendte ham til os. Han tilbød ham til os.

Maria, Jesu mor, forstod noget af det. Hun forstod i hvert fald, at Gud havde en opgave til hende og store planer med hendes søn, Jesus, som også var Guds søn. De fattige hyrder forstod måske lidt af det, efter at englene havde sunget for dem på markerne og ledt dem hen til stalden. Vismændene havde måske også en idé om, at her var noget særligt. Noget kongeligt. Noget guddommeligt. Så de bøjede sig for barnet, gav det gaver og tilbad det.

Både de fattige i samfundet og de vise og magtfulde bøjede sig for Jesus-barnet. De gav tid og opmærksomhed, gaver og smil til Guds søn. Jeg ved ikke, om de blev mindre grådige resten af deres liv end gennemsnittet. Men jeg tror det. Det gør noget ved os at opleve andres stærke gavmildhed. Det gør noget ved os, når vi forstår alt det, Gud har givet og stadig giver.

Må din juletid blive fyldt med kærligt fællesskab med andre. Må den blive fyldt med smittende gavmildhed, som stammer fra Guds største gave, barnet i krybben som skulle blive til hele verdens frelser. For når vi giver gaver, tid, opmærksomhed og kærlige ord til hinanden eller giver penge til godgørende organisationer, så efterligner vi Guds gavmildhed. Så er der chance for, at grådigheden ikke får magten over os.

Glædelig gavmild jul! (når vi når dertil)

(Klumme til kirkebladet 2019-1. Hele kirkebladet kan læses her.)

Skriv en kommentar

Filed under Uden for kategori

Kom med en kommentar:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s